Jeg har været i Casa flere gange - det har ændret mit liv for altid. Jeg har oplevet så mange rørende og betagende øjeblikke af kærlighed, godhed og healing, men også store udfordringer og lektioner, der skal læres. Jeg vil altid være taknemmelig for dette unikke sted på jorden og for lysvæsnernes utrættelige arbejde.
Et af disse særlige øjeblikke vil jeg gerne dele med dig:
For nogle meget specielle problemer ordinerede Entiteten Male/Female-krystallen til mig allerede for nogle år siden.
Og lang tid før vores dejlige søster Grainne startede de fantastiske online strømme, forbandt jeg mig hver onsdag til fredag til strømmene i Abadiânia på egen hånd, efter samme protokol som at bære hvidt, bede om tilladelse til at gå ind i strømmen osv... bare være der i mit sind. Jeg mediterede regelmæssigt med M/F-krystallerne dengang - alene og med Casa-musikken i baggrunden.
Selvfølgelig tog jeg mine krystaller med mig, hver gang jeg rejste til Casa. I slutningen af 2019, altså i en tid uden mediet, følte jeg i et stykke tid, at jeg ikke havde lyst til at tage krystallerne i mine hænder længere, men jeg forstod ikke hvorfor.
Så lagde jeg en anmodning ind i trekanten, om entiteterne venligst ville rense, give energi og styrke mine krystaller. Bagefter tænkte jeg: Okay, vi må ikke tage ting med til rensning ved vandfaldet, men det kunne være en god idé at rense krystallerne i velsignet vand natten over. Det er weekend, ingen vil komme ind på mit værelse og se dem.
Jeg tog to små glas, hvert til hver krystal, fyldte dem med velsignet vand, lagde mine krystaller i dem og gik i seng. Næste morgen gik jeg ud for at spise morgenmad, og da jeg kom tilbage senere, var jeg irriteret, fordi jeg bemærkede, at der var vådt på mit værelse. Først vidste jeg ikke, hvor vandet kom fra, men et par minutter senere indså jeg, hvad der var sket.
Umiddelbart efter at jeg havde set det, måtte jeg sætte mig ned på min seng, trække vejret ind og ud, kigge på glasset og forsøge at forstå, hvad jeg så. Krystallen var stadig i glasset. Det var glasset med den kvindelige.
Dette synlige tegn på deres magt var så utroligt og forbløffende!!! Det var ikke kun et tegn på, hvor dybt og kraftfuldt deres arbejde er, det var også et tegn på dyb empowerment og håb for mig.
I dag ligger det knuste glas stadig på mit alter derhjemme for altid at minde mig om deres kraft... Jeg beder til, at arbejdet i Casa og portalen for lysvæsnerne vil fortsætte. Tak til alle, der gør dette muligt.
Med al min kærlighed og taknemmelighed
Petra